Laser – afkorter skadesperioden
High Power Laser
Laserterapi er en videnskabelig dokumenteret metode, som har god effekt på smertereducering og samtidig øger kroppens naturlige helingsprocesser. Det vil afkorte skadesperioden og anvendes især af sportsfolk som har brug for en hurtig restitution.
Laserterapi kan benyttes til akutte og kroniske problematikker og er især effektivt mod:
- Nakke og lændesmerter (f.eks. discusprolaps)
- Spændingshovedpine
- Lyskesmerter
- Hælspore
- Tennis- og golfalbuer
- Springer- og løberknæ
- Artrose (slidgigt)
- Betændelsestilstande i fx skulder eller achillessen
- Fibersprængninger
- Overbelastningsskader
- Kroniske muskel- og ledsmerter
Hvordan fungerer laserterapi?
Laserlyset trænger ind i kroppens celler, hvor energien overføres og gendanner det skadede væv. Dette reducerer inflammation, hævelse, muskelstivhed og sætter gang i kroppens naturlige helingsproces ved en øget blod og væske gennemstrømning, øger metabolismen og på den måden skabes der smertelindring og opheling af skader.
Hvordan foregår behandlingen?
Doseringen afhænger af om din skade er opstået akut eller over længere tid, om der er hævelse eller inflammation til stede. Behandlingen tager ca 10-15 minutter. Oftest behandles der 2-3 gange den første uge, senere kun 1 gang om ugen til man opnår den ønskede effekt. Man vil ofte mærke en smertelindring allerede efter første behandling og skal forvente 4-6 behandlinger for et mere vedvarende resultat.
Gør det ondt at få laserbehandling?
Det er en smertefri behandling, der mærkes kun en let varme under behandlingen. Der kan opstå lokalt rødme på behandlingsområdet ligesom hvis man har været ude i solen.
Der er ingen bivirkninger ved laserbehandling.
Hvem bør ikke behandles med Laser?
Gravide
Cancerpatienter
Epilepsipatienter
Behandling på lysfølsommeområder såsom skjoldbruskkirtlen
Nedsat koaguleringsevne
Man skal være forsigtig på tatoveringer og mørk hud
Der skal behandles med mindre dosis på børn end på voksne.