Firmaaftaler in-house aftale
Sundhedsforsikring
Mange medarbejdere har en sundhedsforsikring, som giver adgang til gratis fysioterapi. Hovedparten af sundhedsforsikringerne stiller dog krav om lægehenvisning. Det betyder at medarbejderen både skal have fri til lægebesøg og de efterfølgende konsultationer hos fysioterapeuten.
Fysioterapi på arbejdspladsen
Med en in-house aftale kan medarbejderen få behandling på arbejdspladsen. Man slipper dermed for at bruge ekstra tid på transport og da der er større chance for at tage problemet i opløbet, når behandlingsmuligheden er lige ved hånden, skal der typisk ikke så mange behandlinger til.
Hvor ofte og hvor lang tid af gangen vi skal være på arbejdspladsen aftales med den enkelte virksomhed og afhænger typisk af virksomhedens størrelse og type.
Mere end blot fysioterapi!
En model der ofte anvendes, hvis man ønsker at have adgang til flere forskellige behandlingsformer er en klippekort-model. Her får medarbejderen tildelt et klippekort som kan anvendes til alle de ydelser der findes i SUNDHEDSFOKUS. Ud over forskellige former for fysioterapi får man adgang til psykologer, kostvejleder/diætist, fodterapeut og jordemødre.
Enkelte virksomheder vælger at give deres medarbejdere ubegrænset adgang til alle ydelser i SUNDHEDSFOKUS. Hermed sikre virksomheden at alle medarbejdere altid har adgang til hurtig og effektiv forebyggelse og behandling.