Akupunktur – smertelindring til kroniske smertetilstande
Om Akupunktur
Akupunktur er et redskab til at fremme kroppens egne selvhelbredende mekanismer og forbedrer kroppens funktioner. Der bliver anvendt tynde og sterile akupunkturnåle på specifikke og strategiske akupunkturpunkter (også kaldet meridianer) i hud og muskler, som stimulerer nervesystemet.
Denne stimuleringen medfører smertelindring, øger blodgennemstrømning og muskelafslappende.
Akupunkturbehandlingen bør ikke gøre ondt, men du vil kunne mærke en prikkende, varme, let sovende fornemmelse som stråler ud i musklerne.
Normalt indsættes 4-6 nåle i symptomområdet og 2 nåle i hænder og fødder. Nålene skal sidde i ca 20 minutter og ved bedst effekt 1-2 gange om ugen. Efter ca 3-5 behandlinger vurderes der om akupunkturen har haft effekt.
Hvornår anvendes akupunktur?
Akupunktur kan bruges alene eller som et supplement til anden behandling. Akupunkturen bruges ofte som smertelindring til kroniske smertetilstande. Der er meget god evidens omkring akupunktur ift hovedpine/kvalme, rygsmerter, hofte-og knæartrose og bækkenrelaterede smerter i forbindelse med graviditet.
Er der bivirkninger ved akupunktur?
Akupunkturen kan have få bivirkninger som træthed umiddelbart efter behandlingen. Symptomer eller smerter kan forstærkes, men disse er forbigående og forsvinder indenfor det første døgn. Der kan opstå mindre blødninger og hævelser, hvor nålene har siddet. Ved indkompetente anvendelse kan der eksempelvis ske uheld, hvor lungerne punkteres.
Behandling med akupunktur bør anvendes med omtanke:
- Hvis man har angst for nåle (nålefobi)
- Hvis man har kronisk hævelse efter operation eller strålebehandling (lymfødem)
- Ved blødersygdom eller brug af blodfortyndende medicin
- Ved inflammation efter operation
- Ved manglende eller øget smertefølsomhed i forbindelse med nerveskader
Øreakupunktur
Øreakupunktur er en effektiv behandlingsmetode, hvor patienter kan mærke forskel med det samme. Øret er et effektivt mikrosystem, der er let at komme i gang med at behandle. Hele kroppen er repræsenteret i øret.
Øreakupunktur bruges ofte i kombination med andre terapiformer som akupunktur, zoneterapi, psykoterapi, massage, fysioterapi, men kan også stå alene.
Der bliver benyttet nogle små tynde ASP nåle som falder ud af sig selv efter ca 2-14 dage. Nålen ligger i et hylster som skal presses ud og som vil give en lille “klik” lyd når den sættes i øret.
Hvornår anvendes øreakupunktur?
Lidelser jeg vil kunne behandle med øreakupunktur er:
- Allergier
- Myggestik
- Rygestopbehandling
- Søvnproblemer
- Vægtregulering
- Sukkertrang
- Fordøjelsesproblematikker
- Hormonelle forandringer
- Angst
- Depression og stress mm.
Jeg kan ikke behandle dig med øreakupunktur hvis du har pacemaker.
Øreakupunktur til allergibehandling:
Ved allergibehandling skal man gå i gang med behandling FØR sæsonen bryder ud.
For bedst effekt 1 behandling om ugen efterfulgt af, hver 3 mdr. For at holde behandlingen ved lige.
Når vi behandler for allergier, er det vigtigt at være opmærksom på kost og intolerance. Spiser vi noget kroppen ikke kan nedbryde ordentlig eller som belaster vores tarme vil det øge allergien. Her kan det være en god ide at inddrage kostvejleder Mette Kristensen eller klinisk diætist Helle Brøcher.