Firmaaftaler

Fysisk og mental sundhed på arbejdspladsen

Vi har mange års erfaring med in-house aftaler, sundhedstjek og ergonomisk vejledning. Vi har desuden været ude i virksomheder og lavet både Yoga forløb og Kontor Yoga og vi har lavet on-line træningsforløb med medarbejdere – typisk i forbindelse med møder, hvor personalet i forvejen er samlet enten virtuel eller fysisk.

Derudover har vi været ude og holde oplæg om bl.a. ergonomi, fysisk aktivitet i arbejdstiden og hvordan man kommer fra 0 til 5 km i forbindelse med DHL stafetten.

I forbindelse med Mental Trivselsdag har vi sammen med vores samarbejdspartner og psykolog Åse E. B. Hansen været ude på Hjerteafdelingen på Aalborg Universitetshospital og afholde en Workshop for sekretærerne om Mental Sundhed og Trivsel på arbejdspladsen og succesen blev gentaget for sekretærerne på Mavetarm kirurgisk afdeling.

På “Frejlev ruten” i området omkring Frejlev har Profysio i samarbejde med Aalborg Kommune lavet 10 øvelser, der er fordelt rundt på ruten. Ud over et skilt med en kort beskrivelse af øvelsen er der en QR kode, som man kan scanne og se et videoklip af øvelsen.

Lige nu har vi en fast in-house aftale med:

Udtalelser fra medarbejdere:

Træn dig op til DHL

Jeg har deltaget i arrangementet om at træne sig op til at løbe med Profysio. Arrangementet blev afholdt af May-Britt. Udover at tage os igennem hvordan man træner sig op til at løbe, fik vi også oplysninger om, hvordan det bedst blev gjort uden at få skader. Det synes jeg var en utrolig god information til når man som jeg selv ikke har løbet i et godt stykke tid. Vi fik nogle fine løbeprogrammer med hjem også. May-Britt var god til at forklare på en inspirerende måde, som gjorde at man følte sig optaget af det hun fortalte. Jeg tog efterfølgende hendes løbeprogrammer i brug og gjorde brug af en del af de tips hun havde givet under arrangementet. 
Anja

Yoga

Louis Nielsen entrerede med May-Britt fra Profysio til at lave en times yoga i forlængelse af vores arbejdsdag. Det var en stor succes, hvor May-Britt med kyndige hænder guidede mig og mine kolleger på tværs af forskellige afdelinger igennem en fantastisk time hver torsdag eftermiddag over en 2 måneders periode. Det kan varmt anbefales – det styrkede vores fleksibilitet, sammenhold og satte fokus på vores mindfulness.
Tina

Ergonomi

Vi har i forbindelse med well-being haft Anette fra ProFysio ude til hjælp med en korrekt arbejdsstilling ved vores skriveborde. Min kontorstol og skærmhøjde er nu indstillet korrekt, og det kan jeg tydelig mærke i min lænd og mellem mine skulderblade. Desuden er der blevet suppleret med en ”bue” på skrivebordet og en lændestøtte på stolen. Buen på skrivebordet hjælper til støtte ved albuer og underarme. Dette mærkes også tydeligt i skulder og nakke.
De varmeste anbefalinger herfra…😊
Gitte og Janni

Coronatræning

Det var rigtig dejligt, at vi i nedlukningen fik lidt øvelser over Teams. Det var øvelser, der var tilpasset, så vi kunne lave dem fra vores hjemmearbejdsplads. Maj-Britt havde lagt god musik til i baggrunden og lavet forskellige øvelser til os, så vi kom det meste af kroppen igennem. Det var varieret fra gang til gang, og det fungerede rigtig fint.
Anni

Visionen bag Profysio

Faglig stolthed

Grundighed

Samarbejde om det bedste resultat.

Hos Profysio har vi fokus på at nå hele vejen rundt om din udfordring/problematik. For at opnå det har vi en meget grundig tilgang fra vores første kontakt og hele vejen igennem forløbet. For at nå hele vejen rundt er vi meget bevidste om at vi ikke altid kan klare opgaven selv. Derfor sender vi gerne vores patienter videre til samarbejdspartnere med de rette kompetencer og vi har heldigvis mange dygtige samarbejdspartnere vi kan henvise til.

Kontaktinfo

Du er velkommen til at kontakte Profysio enten via mail til AL@profysio.nu eller ringe på tlf. +45 61 45 95 97.

Har du spørgsmål til Profysio, er vi altid klar til at svare så godt vi kan.

Vi er 100% fokuseret, når vi behandler eller har hold. Derfor afbryder vi ikke behandlingen/ træningen for at tage telefonen. Tager vi ikke telefonen, skal du endelig lægge en besked, så ringer vi tilbage hurtigst muligt.

Følg med på de sociale medier

Facebook
Linkedin
Instagram

© Copyright - Profysio