Manuel terapi – til muskel­smerter og ledsmerter

Manuel terapi til muskelsmerter

Jeg arbejder også med manuel terapi, som er ledmobilisering og bløddelsteknikker, hvilket løsner led og muskelspændinger. Derfor er behandlingsformen også effektiv til ondt i lænden, ondt i ryggen, nakkesmerter, smerter i skulder med mere. Inden for manuel terapi findes der flere forskellige teknikker. Jeg anvender blandt andet mobiliseringsteknikkerne Maitland og Mulligan.

Manuel terapi med Maitland

Maitland bygger på en grundig forundersøgelse af kroppen kombineret med et behandlingsforløb, som kontinuerligt evalueres og tilpasses efter din sygehistorie og undersøgelsesfund samt dine symptomer. Forundersøgelsen og behandlingsforløbet består af passive ledbevægelser, som jeg analyserer ud fra den smerter, som bevægelsen fremprovokerer samt den modstand, der er i bevægebanen. På den måde kan jeg hele tiden justere undersøgelserne og behandlingsforløbet ud fra, hvor ondt du får ved ledbevægelserne, hvor længe smerten varer, og om der findes en alvorlig lidelse bag dine smerter.

Manuel terapi med Mulligan

Mulligan går ud fra en hypotese om, at der kan opstå fejlstillinger i kroppens led, hvis den udsættes for vedvarende overbelastning eller skade. Disse fejlstillinger vil ved helt almindelig dagligdagsaktivitet påvirke leddene og føre til smerte. Med smerte følger ofte et ændret og skadeligt bevægemønster. Når jeg arbejder med Mulligan, leder jeg efter kroppens fejlstillinger og retter disse for at påvirke nervesystemet og genetablere kroppens balance og naturlige bevægemønster.

McKenzie-metoden

MDT også kaldet McKenzie-metoden er et undersøgelses og behandlingsredskab, hvor bevægelser i forskellige retninger enten kan forværre patientens symptomer. Metoden er primært en aktiv behandlingsform, men indimellem suppleres øvelserne med manuelle teknikker.

Manuel terapi kan ikke stå alene og anvendes altid i kombination med øvelsesterapi eller andre former for fysioterapeutisk behandling.

Fysioterapi hos Profysio

Kroppen hænger sammen fra top til tå og derfor mener vi det er vigtigt med en bred tilgang og ikke kun fokusere på det smertegivende område. Vi er ikke specialister inden for bestemte diagnoser, men har gennem efteruddannelse og mange års erfaring en bred viden og kompetencer til at behandle mange problematikker, hvilket vi mener er vigtigt for at nå hele vejen rundt om vores patienter. Rækker vores kompetencer ikke er det vigtigt for os at sende patienten videre til rette behandling. På den måde sikre vi og/ eller vores samarbejdspartnere gode resultater.

Kontaktinfo

Du er velkommen til at kontakte Profysio enten via mail til AL@profysio.nu eller ringe på tlf. +45 61 45 95 97.

Har du spørgsmål til Profysio, er vi altid klar til at svare så godt vi kan.

Vi er 100% fokuseret, når vi behandler eller har hold. Derfor afbryder vi ikke behandlingen/ træningen for at tage telefonen. Tager vi ikke telefonen, skal du endelig lægge en besked, så ringer vi tilbage hurtigst muligt.

Følg med på de sociale medier

Facebook
Linkedin
Instagram

© Copyright - Profysio