Fysisk aktivitet på arbejdspladsen
Mindre sygefravær og øget produktion
Der er efterhånden god evidens for at øget fysisk aktivitet på arbejdspladsen giver bedre fysisk og mental helbred, hvilket kan ses i mindre sygefravær og øget produktivitet. Derudover kan man med simple øvelser forebygge og reducere smerter i muskler og led. Hvis smerterne er opstået kan træningen med fordel suppleres med fysioterapi og en fordelagtig behandlingsordning kan aftales. Behandlingen kan foregå både hos jer og hos os.
Hvordan den fysiske aktivitet implementeres aftales og planlægges med den enkelte arbejdsplads.
Forståelse fremmer motivationen
Det kan være en ide indledningsvist at informere medarbejderne om hvilken betydning fysisk aktivitet har på deres generelle helbred, da denne viden kan virke motiverende og dermed øge muligheden for at opnå gode resultater. Vi kommer gerne ud og holder et oplæg om dette på et personalemøde, fyraftensmøde eller lignende.
Eksempler på fysisk aktivitet på arbejdspladsen:
- Træning på arbejdspladsen med fysioterapeut, hvor vi kommer ud til jer og instruerer i et program, der er sammensat efter jeres ønsker. Det kan f.eks. være KontorYoga.
- Der er også mulighed for at træne i vores træningsal, hvis det passer jer bedre. Der kan oprettes lukkede hold kun for jer eller I kan træne på nogle af de eksisterende hold.
- Endelig kan træningen laves on-line f.eks. i forbindelse med møder, hvor medarbejderne i forvejen er samlet fysisk eller virtuelt.
- Ud fra de belastninger der er på den enkelte arbejdsplads kan der udarbejdes et generelt træningsprogram med simple øvelser til at forebygge og reducere muskel- og ledsmerter, som medarbejderne kan lave i løbet af dagen.
- Der er også mulighed for at lave et individuelt træningsprogram til den enkelte medarbejder ud fra en screening af medarbejderens muskelfunktion.
- Der kan gives råd og vejledning til hvordan man med simple ændringer i arbejdsprocedurer og indretning kan øge aktivitetsniveauet og nedsætte den samlede siddetid.