Firmaaftaler sundhedstjek

Målrettet indsats

Et sundhedstjek giver medarbejderne nogle konkrete mål for deres generelle helbred. Dette giver mulighed for en mere målrettet indsats for at opnå bedre sundhed.

Desuden virker det motiverende at have konkrete mål at arbejde hen imod, når man vil ændre på kost- og motionsvaner.

Et sundhedstjek kan stå alene og give medarbejderne viden om deres sundhedstilstand. Det kan også med fordel være en del af et større sundhedsforløb i jeres virksomhed.

Sundere medarbejdere

Sundhedstjekket kan udføres ude hos jer eller hos os og består af forskellige målinger, som beskriver jeres generelle helbred. I vil blandt andet få målt jeres BMI, fedtprocent og muskelmasse. Hver enkelt medarbejder vil få foretaget målingerne og gennemgået resultaterne sammen med en personlig træner og kostvejleder, som vil vejlede om, hvordan man skal forholde sig til resultaterne, og hvad man kan gøre for at optimere sin sundhedstilstand.

Alle medarbejdere får:

  • Personlig samtale omkring deres måling
  • Viden om kroppens aktuelle sundhedstilstand
  • Råd og vejledning om kost ud fra resultaterne
  • Råd og vejledning om motion ud fra resultaterne

Sundhedsfremmende forløb

Hvis sundhedstjekket laves i forbindelse med et længere sundhedsfremmende forløb, kan det være en god ide at gentage målingerne igen efter 3 måneder, da det er medvirkende til at motivere og fastholde medarbejderne i nye tiltag.

Har man kunne fastholde et tiltag i 3 måneder, er der stor chance for, at man holder ved herefter.

Gentagelse af målingerne giver desuden mulighed for at undersøge om de tiltag man har sat i værk har haft den ønskede effekt på medarbejdernes sundhedstilstand.

Et sundhedsfremmende forløb kan opbygges således:

  • Oplæg om gevinsterne ved fysisk aktivitet og sund kost samt omstillingsparathed og vaneændringer.
  • Sundhedstjek af alle medarbejdere
  • Præsentation og afprøvning af tiltag om kost og motion
  • Opfølgende sundhedstjek efter 3 måneder.

Man kan vælge som virksomhed og medarbejder selv at varetage de fornødne ændringer i kost og motion eller vi kan hjælpe jer med både kostvejledning og aktivitet. Aktiviteten kan være individuel tilpasset eller rettet mod hele arbejdspladsen.

Visionen bag Profysio

Faglig stolthed

Grundighed

Samarbejde om det bedste resultat

Hos Profysio har vi fokus på at nå hele vejen rundt om din udfordring/problematik. For at opnå det har vi en meget grundig tilgang fra vores første kontakt og hele vejen igennem forløbet. For at nå hele vejen rundt er vi meget bevidste om at vi ikke altid kan klare opgaven selv. Derfor sender vi gerne vores patienter videre til samarbejdspartnere med de rette kompetencer og vi har heldigvis mange dygtige samarbejdspartnere vi kan henvise til.

Kontaktinfo

Du er velkommen til at kontakte Profysio enten via mail til AL@profysio.nu eller ringe på tlf. +45 61 45 95 97.

Har du spørgsmål til Profysio, er vi altid klar til at svare så godt vi kan.

Vi er 100% fokuseret, når vi behandler eller har hold. Derfor afbryder vi ikke behandlingen/ træningen for at tage telefonen. Tager vi ikke telefonen, skal du endelig lægge en besked, så ringer vi tilbage hurtigst muligt.

Følg med på de sociale medier

Facebook
Linkedin
Instagram

© Copyright - Profysio