Fysioterapeut May-Britt Lund

Energisk fysioterapeut

Jeg er en glad, ambitiøs og energisk person. Da jeg var 13 år besluttede jeg mig for at jeg ville være fysioterapeut. Det har jeg aldrig fortrudt. Det at kunne hjælpe andre med at få det bedre er en fantastisk følelse. Desuden finder jeg menneskekroppen og menneskers holdninger interessante.

Jeg elsker at være aktiv og er et stort konkurrencemenneske og spiller golf og padel i min fritid. Jeg kan godt lide en god udfordring, hvor jeg bliver presset ud af min comfortzone!!

Mange års erfaring

Jeg har 22 års erfaring som privat praktiserende fysioterapeut og har primært arbejdet med idrætsskader, ryg – nakke- og skulderproblematikker, akupunktur og holdtræning som fx Yoga, golfhold, mave/ryg og seniorhold. Det at jeg selv kan få lov til at være aktiv sammen med mine klienter giver mig en masse energi og overskud i hverdagen.

Behandling af ryg og nakke patienter

Jeg har en videreuddannelse indenfor Mekanisk diagnostik og terapi, også kaldt Mckenzie, hvor jeg laver en grundig undersøgelse og diagnosticering, især af ryg og nakkeproblematikker som discusprolaps og piskesmæld.
Mckenzie er et effektivt værktøj som selvbehandling og forebygger at nye gener opstår. Hovedprincippet er at gøre den enkelte patient uafhængig af behandling gennem basal viden omkring ryggens opbygning og funktion.

En anden behandlingsmetode jeg anvender er Kinetic Control. Her analyserer man bevægelser og stillinger og kan derfor diagnosticere mere specifikt. Kinetic control anvender jeg både som behandling men også som træning.

Slidgigt/artrose i knæ og hofte

Jeg er også uddannet GLA:D instruktør, som står for Godt Liv Med Artrose I Danmark. Behandlingen består af uddannelse og træning til alle som har artrose (slidgigt) i hofte og knæ og har vist sig at have rigtig god effekt. De fleste får en bedre funktion, reducerer smerter i hofte eller knæ og får en bedre livskvalitet.

Akupunktør

I 2013 tog jeg en videreuddannelse indenfor akupunktur, gennem Dansk Selskab for Medicinsk akupunktur og følger de kliniske retningslinier derfra. Akupunkturen kan bruges alene eller som et supplement til anden behandling. Akupunkturen bruges ofte som smertelindring til kroniske smertetilstande. Der er meget god evidens omkring akupunktur til hovedpine/kvalme, rygsmerter, hofte- og knæartrose og bækkenrelaterede smerter i forbindelse med graviditet.

Øreakupunktur

I 2019 blev jeg uddannet i auriculoterapeut (Øreakupunktur). Hele kroppen er repræsenteret i øret. Øreakupunktur er en effektiv behandlingsmetode, hvor du kan mærke forskel med det samme. Lidelser jeg vil kunne behandle med øreakupunktur er allergier, myggestik, rygestopbehandling, søvnproblemer, vægtregulering, sukkertrang, fordøjelsesproblematikker, hormonelle forandringer, angst, depression og stress mm.

Golffysioterapeut

Jeg er uddannet golffysioterapeut og kan med målrettet træning hjælpe golfspillere med at øge svinghastighed, slaglængde og præcision.

MediYoga instruktør

I 2018 blevet jeg udannet Yogainstruktør, hvilket jeg virkelig nyder at undervise i. Det er rigtig dejlig at kunne give kroppen og sindet plads til ro, restitution og opbygge energi i en hverdag med fuld fart på.

Psykologisk tilgang

Jeg har også en masterclass i psykologi, hvilket er et fantastisk godt redskab til at finde frem til kernen i problemet og lave den bedste løsning for den enkelte. Jeg finder det spændende at se hvordan et menneske kan flytte sig rent mentalt og fysisk med den rigtige hjælp og motivation.

Jeg tror på vi alle gerne vil være den bedste udgave af os selv. Det kræver at vi ikke har alt for mange smerter eller andre udfordringer. Jeg kan hjælpe dig med at få en afklaring på din problematik, og guide dig i den rigtige retning, således du er den bedste udgave af dig selv!

Uddannelse

  • Certificeret McKenzie terapeut
  • Masterclass i psykologi
  • Golffysioterapeut
  • MediYoga instruktør
  • Akupunktur uddannelse
  • Uddannet i øreakupunktur
  • Idrætskadekurser
  • GLA:D instruktør
  • Kurser i Kinetic Control
  • Kurser i Kinesiotapening
  • Formthotics kurser

Mckenzie er et effektivt værktøj til selvbehandling og forebygger at nye gener opstår.

Følg med på de sociale medier

Facebook
Linkedin
Instagram

Kontaktinfo

Du er velkommen til at kontakte Profysio enten via mail til AL@profysio.nu eller ringe på tlf. +45 61 45 95 97.

Har du spørgsmål til Profysio, er vi altid klar til at svare så godt vi kan.

Vi er 100% fokuseret, når vi behandler eller har hold. Derfor afbryder vi ikke behandlingen/ træningen for at tage telefonen. Tager vi ikke telefonen, skal du endelig lægge en besked, så ringer vi tilbage hurtigst muligt.

© Copyright - Profysio