Slyngetræning.
Effektiv og funktionel træning
Slyngetræning er en træningsform, der effektivt og funktionelt træner hele kroppen på en anderledes og effektiv måde.
Formålet med slyngetræning er at forbedre styrke, stabilitet, balance, smidighed og muskelkontrol ved at bruge din egen kropsvægt som modstand. Øvelserne kan tilpasses til ethvert træningsniveau ved at justere kroppens position i forhold til slyngen, hvilket ændrer den mængde af modstand, der påføres. Derved kan man træne selvom man er meget svag eller smertepræget, og gøres så svære at selv den allermest hardcore eliteidrætsudøver bliver udfordret.
Idrætsskader og arbejdsskader
Når du træner i slyngerne er det næsten umuligt at “snyde”/kompensere uden instruktøren opdager det. Dermed får du styrket dine svagheder og opnår en mere symmetrisk og stærk krop. Dette gør slyngetræning til en yderst effektiv måde at forebygge idrætsskader og arbejdsskader. Er skaden sket er slyngetræning effektiv i dit genoptræningsforløb, da det skadede område tidligt kan inddrages i træningen.
Formålet med slyngetræning:
- Styrke: Slyngetræning kan styrke både store og små muskelgrupper, da øvelserne ofte involverer flere muskelgrupper samtidigt.
- Stabilitet og balance: Da slyngetræning kræver aktiv kontrol af kroppens position, udfordres og forbedres stabilitet og balance.
- Fleksibilitet og smidighed: Mange slyngeøvelser kræver dynamisk bevægelse gennem forskellige vinkler, hvilket kan bidrage til at forbedre fleksibiliteten og smidigheden.
- Core kontrol: Slyngetræning kræver ofte at man aktivere kernemuskulaturen for at opretholde korrekt kropsholdning og stabilisere kroppen under bevægelserne.
Slyngetræning på andre hold
Udover slyngehold hvor slyngerne bruges i hele træningsseancen inddrager vi slyngerne på andre hold, når det giver mening bl.a. superviserede selvtræning. Her har mange genoptræningspatienter stor gavn af slyngetræningens virkemidler.